1070

En travl uge for HGFV

HGFV
22. februar 2012 - 13:00 af: Rune Kürstein

I løbet af sidste uge afholdte HGFV både Hoppeland og Loppemarkede

Lørdag den 11. februar kl. 10 slog Vennerne, i samarbejde med det jydske firma hophans.dk, dørene op for Hoppeland på Holsted skole. Det var håbet om, at sidste års kæmpe succes skulle gentages. Her stod der folk i kø, da det åbnede, og efter en time var der allerede 200 besøgende børn. I år startede det noget mere overskueligt, desværre. Efter weekenden havde der knap været 50 børn i legelandet.

Der kom heldigvis mere gang i den i løbet af ugen. De mange frivillige fik lidt at se til, også U15 pigerne fik arbejdet lidt. Her ses de i gang med at gøre rent i garderoben og underholde Jørgen Wichman ved entreen, hvor vi nåede af have ca. 600 børn igennem i løbet af ugen. De mange besøgende kunne slukke tørsten og sulten i kiosken. Her blev der solgt slik, sodavand, pølser og ikke mindst slush ice, hvilket var et stort hit hos børnene.


Fredag den 17. kl. 16 lukkede Hoppeland ned for i år, da der skulle bruges kræfter et andet sted om lørdagen. Her åbnede Herlufsholm hallen nemlig op for Vennernes store loppemarkede. Her havde 100 betalt for en stadeplads i weekenden i uge 7. Det blev en stor succes for Vennerne med hele 1200 besøgende.

HGFV vil gerne takke alle frivillige, som gav en hånd med i løbet af ugen.

/HGFV

HG FODBOLD SPONSOR