1070

Sol, knolde og tre point

Herre senior
11. april 2011 - 10:58 af: Per Tejlmand

Kampreferat fra forårspremieren i serie 3.

På en fantastisk solskinsdag skulle forårets første kamp for hold 2 stå. Rammen var Dyhr Park i Frederiksberg hvor Lynge Broby spiler deres hjemmekampe. Som det sikkert er tilfældet de fleste steder på denne årstid, var det en meget ujævn og knoldet bane, hvilket gav en masse tilfældigheder.

HG´s bænk giver nok det bedste billede af hvor stærkt en andethold vi stiller op med i dette forår: Brinn, Mau og Priess startede alle ude, på trods af de normalt ville være at finde i startopstillingen.

Træner Nielsens oplæg til kampen var tempo og tålmodighed kombineret med en advarsel om ikke at undervurdere modstanderen, der er isoleret i bunden af rækken.  Lad det være sagt med det samme ? vi fik en drømmestart efter bare 2 minutters spil. En Lynge Broby spiller kludrede i en tilbagelægning til målmanden, og Tejl var aggressivt over ham og hamrede bolden ind til 1-0 føring.

Knapt havde jubelen lagt sig, da organisationen på HG holdet kiksede totalt, og en Lynge Broby spiller nemt kunne udligne minuttet efter føringsmålet. Herefter lugtede hjemmeholdet blod, og voldte HG store problemer med lange bolde ned i vores bagkæde med efterfølgende voldsomt pres.

Presset tog dog af efterhånden som halvlegen skred frem, og selv ikke en 10 minutters udvisning til Kevin kunne ryste HG holdet. 30 minutter henne vandt Tejl en hovedstødsduel,  Jesper Villadsen var over nedfaldet, satte to Lynge Broby spillere og lagde bolden smukt over i det lange hjørne med sin fantastiske sparketeknik til 2-1 føring, der holdt halvlegen ud.

I pausen skiftede HG tre spillere, og pausen gjorde at aftalerne kom bedre på plads. Lynge Broby spillerne blev også mere trætte som kampen skred frem, hvilket gjorde at en super spillende Kurek kunne fordele boldene rundt efter behag.

Vi skulle dog helt hen til en times spil før kampen reelt blev lukket. Dommeren lod fordelsreglen gælde (hvilket han i øvrigt ikke havde været for god til indtil da) og Villadsen slap fri i venstre side af feltet og fik et lidt tyndt straffespark. Brinn sparkede den sikkert ind til 3-1.

I slutningen af kampen gik Lynge Broby helt i opløsning. Efter 83 minutter headede Boes flot et indlæg på tværs til Philip, der nemt kunne score ? og så var der kajak J

En HG klassiker skulle det også blive til 4 minutter før slutfløjtet. Et hjørne spark blev forlænget ved forreste stolpe, og Brinn kunne nemt sætte en inderside på i det lille felt til slutresultatet 5-1.

Tre point på kontoen og avancement til en delt førsteplads, da Ørslev Solbjerg tabte deres kamp. Drømmen om for første gang i sæsonen at holdet nullet bristede dog  i vores eget sløseri. Dagens spiller blev fortjent Kurek.

02 min 0-1 Tejl
03 min 1-1 Lynge Broby
30 min 1-2 Jesper Villadsen
60 min 1-3 Brinn
83 min 1-4 Philip H assist Boes
86 min 1-5 Brinn assist ?

Gulekort: Kevin 

Startopstilling: Bækø - Mark, Keven, Philip, Guller - Boes, Kür, Kurek, Villadsen - Christian, Tejl
Bænk: Brinn, Mau & Priess

HG FODBOLD SPONSOR