1070

Super spil og masser af chancer men kun ét point

Årgang 92-93 Drenge
13. juni 2011 - 20:30 af: Casper Guldbrandt

U-19 2 vadede i chancer men måtte nøjes med 3-3 i den afsluttende puljekamp mod rækkens nummer to, Vipperød. I næste weekend gælder det finalen i U-19 2!

2. pinsedag bød på den sidste puljekamp for U-19 2.
Kampen skulle spilles i Vipperød, der var sikre på at ende som nummer to i rækken. Lige så sikre var vi på at vinde rækken, så man kunne tro, at kampen var ligegyldig og uden betydning. Det var den kun på papiret, for vi ville ikke køre så langt for at præstere lige så skidt, som vi gjorde mod Vemmelev - det ville simpelthen være spild af tid.
Så vi aftalte at give den en skalle, gøre vores bedste og se det som en god mulighed for at træne de ting, vi skal blive bedre til. I næste weekend skal vi spille finale om U-19 2 trofæet - et trofæ vi helt sikkert vil gå efter at vinde!

Nå, tilbage til dagens opgør...

Vi sad på kampen fra starten af. Inden kampen havde vi talt om, at det var vigtigt at vinde banens midte, og det må man sige, vi gjorde. De fleste afleveringer lå, hvor de skulle, og der blev løbet en masse uden bold.
Vi kom godt over kanterne, men på trods af nogle gode muligheder, manglede den sidste skarphed.

Stik mod alt spil og chancer kom Vipperød foran efter 22 minutter, og værre gik det blot to minutter senere, hvor de bragte sig på 2-0. Ubegribeligt, men det er jo charmen ved fodbold, at en kamp kan udvikle sig meget uforudsigeligt!
Begge mål kom efter kollektive koks i defensiven. Dem var der ikke mange af, men Vipperød var gode til at straffe os på de få forsøg, de havde.
Det var en mærkelig følelse at være bagud 2-0 og være meget tilfreds med spillet. Chancer havde vi nok af, så vi lavede kun få taktiske ændringer.

Efter 32 minutter kom vi endelig på tavlen, da Smed lagde bolden ind i feltet fra venstre side. Bolden fandt vej til topscorer Lé Winthér, der med et sikkert drøn kunne reducere Vipperøds føring.

Resten af halvlegen og starten af 2. halvleg var spil til et mål, Vipperøds... Tak skæbne hvor havde vi mange chancer. Og ikke bare chancer, kæmpe chancer. Spillet var fantastisk, vi spillede hurtigt, brugte hinanden og gjorde hinanden gode.
Ind ville bolden ikke!

Det ville den til gengæld efter 58 minutter - men desværre i vores ende! En nedfaldsbold og lidt klumpspil resulterede i et blafrende HG-net! Første gang Vipperød var i vores ende i 2. halvleg, og de får lov til at score - puha, den var svær at sluge!

Vi blev nødt til at fortsætte, for vi gjorde alle ting rigtigt, og vi ind måtte bolden fa komme!
Chancerne fortsatte, og det nærmede sig det komiske, at vi ikke kunne score.
67 minutter spillet og endelig en HG-scoring. Som ved første mål var det Smed, der, denne gang lidt mere tilfædigt, får lagt bolden tilrette for Lé Winthér, der kunne sætte bolden i netmaskerne for 9. gang i år! Sune havde mange chancer i dag og kunne nemt have lavet 5-6 stykker, men gang på gang var han de rigtige steder, og han har vist sig som et stort aktiv for holdet!

Efter 75 minutter skete der noget komisk. Vi fik frispark et godt stykke uden for feltet, og Anton blev sat til at sparke. Jeg fortalte Anton, at han skulle sparke en hård, halvflad bold mod bagstolpen, og jeg ved ikke, om målmanden havde hørt dette, for han ikke forventet det, der skulle ske. Anton forsøgte at lave en hård, flad bold, men dette mislykkede totalt! Bolden blev høj og sejlede ind over målmanden (der vel var to meter høj!) og dykkede ned midt i målet til alles store forbløffelse!
3-3 ved en fejl, men hvilken fejl! Super kasse, Antonio!

Minuttet efter udligningen bliver begge hold ramt af et gult kort: Mikkel Smed fik 10 minutter for en forseelse, der var svær at få øje på, for det var os, der fik frisparket!? Dommeren gjorde det fint, men denne kendelse var en smule mystisk...

10 mod 10 og vi gik efter udligningen ved kun at spille med tre mand i forsvaret. Dette gav chancer i begge ender. Især Christian Hald spillede fremragende i forsvaret. Gang på gang kom han på tværs og ryddede op! Det må heller ikke være rart at løbe ind i Christian, Spens, Lück, Chris og TV, der alle besidder en god portion nærkampsstyrke!

TV fik et gult kort efter 85 minutter, og så var vi en mand i undertal resten af kampen.
Dette gav en enkelt stor chance til Vipperød, som de heldigvis ikke udnyttede.

3-3 blev det altså i en kamp, hvor vi var klart bedst og burde have vundet. Men vi fik sat et fint punktum for forårets puljespil, og det blev en fin optakt til den kommende finale i U-19 2.

Dagens mest alsidige spiller var helt klart Chris, der nåede at spille en masser pladser. Sjovt nok var alle de pladser, han spillede nye for ham. Det eneste han mangler at spille i dette forår er midt/midt, hvilket han sagtens ville kunne. Han viste hurtighed, da han flere gange tog turen op ad kanterne! Herligt!

Mikkel Smed skal roses for at fordele boldene perfekt rundt og for at kæmpe på banens midte.

Dagens spiller blev meget fortjent Christian Hald, der var en kriger og ryddede rigtig flot op i forsvaret. Han vandt samtlige hovedstødsdueller og var meget vigtig for os i de bagerste rækker!

Nu er der en kamp tilbage - og den vil vi vinde!!! :)
HG FODBOLD SPONSOR