Efter et halvår med svingende resultater for vores seniorhold, er alle i gang med en tiltrængt og fortjent vinterpause. Men snart er atter en jul overstået og den nye år skudt ind. I seniorafdelingen er vi allerede gået i gang med at planlægge den nye sæson.
Trænerteamet
Alle poster er ikke besat endnu, men følgende personer er på plads til foråret:
Jan Faber, Allan Mortensen og Morten Nygaard fortsætter alle med DS holdet
Per Tejlmand er ny træner for serie 2, hvor holdlederposten er blevet besat af Tage Frederiksen.
Thomas Guldbrandt fortsætter med 3. holdet, der skal spille i serie 4B.
Morten Kristensen fortsætter med 4. holdet i serie 5.
I U19 bliver i foråret overtaget af Morten Mikkelsen.
Nytårskur
DS og serie 2 vil fremover træne mere sammen, i en trup der vil udgøre op til 32 spillere. Der er naturligvis mange kendte ansigter i denne gruppe, men vi forventer også tilgang ? og de første har meldt deres ankomst. Der vil desuden blive inkluderet mindst et par af U19 spillerne.
Inden for kort tid vil disse spillere blive inviteret til nytårskur, som afholdes den 30. december 2011 fra kl. 19.00 i HG Hallen. Nytårskuren indeholder indendørs fodbold frem til ca. kl.21.00. Bagefter går vi i klubhuset og giver kort info om den kommende sæson og skåler godt nytår.
Mønstring herresenior
Lørdag den 14. januar 2011 kl. 13.00 er der mønstring for hele seniorafdelingen. På denne dag vil vi, afhængig af vejr, løbe en tur i de skønne omgivelser eller spille en miniturnering på vinterbanerne. Medbring derfor fodtøj til begge formål.
Efter lidt fysisk udfoldelse mødes vi i klubhuset til en kort præsentation af træner/leder teamet, og praktisk information om tidsplanen frem mod turneringsstart.
ALLE der ønsker at spille senior fodbold i HG er mere end velkomne denne dag
Vel mødt til en ny sæson i HG Fodbold samt glædelig jul og godt nytår til dig og din familie.
Seniorafdelingen