1070

Vi ligger nummer et

Herre senior
26. april 2011 - 15:54 af: Rune Kürstein

Svær udekamp gav endnu 3 point

Påsken viste sig fra sin allerbedste side med solskin og høj varme 2. påskedag, hvor modstanderen var Dianalund på udebane. Efterårets kamp udviklede sig helt vanvittigt ved, at vi måtte løbe efter en 3-0 føring fra Dianalund, men alligevel endte med at vinde 4-3. Derfor var HG holdet opsatte på at sætte sig på kampen fra start for ikke at komme i samme situation.

Banen i Dianalund havde nogenlunde samme standard som vores egne baner, hvilket vil sige elendig. Alligevel fik vi lagt et voldsomt pres i starten af kampen, hvor Numme og Kurek ejede midtbanen totalt. Samtidig udviste bagerste kæde stor sikkerhed og lyst til at spille boldbesiddende fodbold.

Allerede efter 5 minutter gav presset bonus. Brinn fik en flot frispilning fra Numme og scorede sikkert. Herefter blev Dianalund mast yderligeren i bund, og chancer var der nok af. Største mulighed tilfaldt 2xCasper der fik en super tværpasning serveret fra Tejl. Brinn skød desværre forbi, og de to skolelærere diskuterer stadig hvem der burde have afsluttet J

Efter 25 minutter gik gassen dog af HG presset. Brinn måtte udgå med en skade, og efter et HG angreb der ikke blev afsluttet ordentligt, blev hele holdet overløbet med efterfølgende udligning til Dianalund.

Herefter blev kampen mere lige. I slutningen af 1. halvleg steg Kevin til vejrs på et hjørnespark og vandt duellen, bolden røg videre til Tejl, der resolut sparkede den i kassen til 2-1 føring. Afslutningen var dog lige ved at blive reddet af vores egen Jimmy Larsen på målstregen, men han fik lynhurtigt drejet hovedet væk så kun frisuren blev blæst til siden. Nogle minutter forinden havde vi ellers haft bolden i mål efter at Christian havde afdriplet forsvar og målmand. Men Tejl blev fejlagtigt dømt off side da han scorede, på trods af at flere af hjemmeholdets spillere stod på målstregen.

2. halvleg blev en meget lige affære. Dianalund kom mere og mere ind i kampen, og der blev en mere ligelig fordeling af spil og chancer. Mod slutningen af halvlegen løb en del HG spillere tør for kræfter, og kun en verdensklasse redning fra Bækø holdt os inde i kampen. 10 minutter før tid blev vi spillet tynd i den ene side, og en fri Dianalund spiller kunne nemt udligne til 2-2.

Men en kamp varer 90 minutter plus det løse og tophold har alt heldet. Det beviste vi ved at score til 3-2 på to minutters overtid. Numme blev spillet fri med målmanden og han svigtede ikke og scorede med et elegant prik forbi den fremstormende målmand.

Dagens sejr betyder at vi nu har indtaget førstepladsen i rækken, efter Høng og Ørslev/Solbjerg delte point Påskelørdag. Selvom vi lukkede to mål ind, var alle vores forsvarsspillere meget stærkt spillende denne dag. Casper Guldbrandt havde fuldstændig styr på en af Dianalunds meget hurtige angribere, Kevin og Philip vandt et hav af nærkampe og Rasmus gjorde et super indhop på venstre back i 2. halvleg. Grunden til at vores forsvar blev presset et par gange ligger længere fremme på banen. Vores angribere fik ikke lagt et ordentligt førstepres, og de to fløje var simpelthen for offensive i store dele af kampen.

Næste weekend står den på lokalopgør mod Fodby. Mange spillere på de to hold kender hinanden, så det bliver med garanti en svær kamp hvor intet kan tages for givet. Men der hersker heller ikke tvivl om, at andre hold får det meget svært mod Dianalund i de kommende kampe.

5. minut            0-1 Casper Brinn

33. minut          1-1

43. minut          1-2 Per Tejlmand

80. minut          2-2

92. minut          2-3 Martin ?Numme? Petersen

HG FODBOLD SPONSOR